Jeg ved godt at jeg skrev tidligere at jeg ville ønske at der snart kom en fyr, som var vild med mig, men at jeg havde det sådan, at jeg ikke kunne være i noget fast lige nu, at jeg havde det på sammen måde som Alderspræsidenten og My-Metal-Guy, der gjorde det overfor mig, you know.
Og skæbnen måtte åbenbart havde taget mine ord bogstaveligt, men det er ikke bare en random fyr, som jeg havde tænkt, det er... MIN BEDSTE VEN !
Jeg havde egentlig altid vidst at det en dag ville komme. - At én af os blev forelsket i den anden.
Men ærligt må jeg indrømme at jeg aldrig har glemt hans ord:
"Sarah, du er nok en af de veninder, som jeg ALDRIG ville kunne lave noget med."
Det har åbenbart ændret sig. - En del.
Jeg ved at han er ligeså frustreret som jeg. - Hvis ikke mere! Det er jo ham som bærer inde med følelserne. Og jeg føler med ham, jeg ved hvordan det føles at være forelsket i en af sine gode venner og modparten ikke har det på samme måde.
Gid vi følte det samme. - Ikke at han kun så mig som ven igen, men at jeg måske så ham som min kæreste. Vi ville være det mest vidunderlige par! Os to sammen, det ville være genialt! Men jeg kan ikke lave noget med ham... Han er... min bedste ven, jo.
Jeg har lige siddet og snakket med Simone, min heltinde, om det hele. Og jeg fik en åbenbaring!
Jer der har fulgt med ved, at jeg har det med at falde for 'badguys'... Og at de har det med at såre mig.
- Selvfølgelig har de det, navnet siger jo lidt sig selv... -_-'
Og jeg har gået og villet ønske at jeg var 'The Bad Now' .. You know. At jeg var deres type. - Men at jeg faktisk gav dem monster meget igen! Ligesom chokerede og tryllebandt dem, på én og samme tid.
Men i dag fandt jeg faktisk ud af... at jeg ER 'the bad'. - Og jeg ved sku ikke om jeg er glad for det eller hvad jeg er..?
Jeg kan ikke have noget med min bedste ven fordi at han er.. (Nu kommer den! - Og den gør ondt.) for SØD. Og hvis i ikke lige kan huske hvorfor jeg ikke er så vild med ordet 'sød' som kombination med flirteri, kan det hele give mening her: Hvad var det præcis han sagde...
Jeg er en 'bad girl' uden at jeg har vidst det. Hvad sker der for mig? Hvad sker der for min verden? WTF...!? Hvad sker der lige nu pt. i mit forvirrede teenageliv?? - Kan der ske mere..?
Han er alt for sød, dejlig og perfekt til at blive brugt som en til at prøve grænser af på. Han er alt for meget værd. - Og jeg er ikke vild med ham... jeg elsker ham! Jeg er nok... til badguys fordi jeg vil prøve grænser af.
Jeg har ekstremt meget brug for kærlighed og omsorg fra et hankøn. En der kan holde om mig og fortælle mig løgne om hvor dejlig jeg er. - Men det er også løgne. For jeg vil have en badguy, som jeg kan vende om til den perfekte fyr, som min bedste ven sagde til mig.
Lige nu er jeg ung. Jeg er ung og fri. Og selvom at jeg gerne indrømmer at jeg har forbandet friheden i et godt stykke tid, så har det åbenbart ændret sig efter mine nederlag med tha' assholes.
Og jeg kan ikke binde mig lige nu, og især ikke med ham, for.. han er min bedste ven!
Jeg skal se ham d. 22 december. - I overmorgen. Og vi skal snakke det hele igennem, og sige højt hvad vi tænker omkring det. Jeg har besluttet mig for at fortælle ham at jeg ironisk nok; føler fuldstændig det samme, som de der har dumpet mig har følt. At jeg pludselig med ét er forvandlet til en badgirl. Jeg vil sige det til ham, og jeg må indrømme at jeg ikke aner noget om hvordan han reagerer på det. Han er så uforudsigelig... og så uimodståelig charmerende! - Men det går jo bare ikke. Jeg kan ikke se mig kysse ham. Jeg kan bare ikke. Det ville være helt, helt forkert!
Han siger at hans følelser vokser sig stærkere og stærkere. Jeg bliver mere og mere skræmt.
Ligesom dem der har dumpet mig, før det begyndte. - De blev (eller den ene blev) skræmt.
Og jeg har lovet at det her ikke kommer til at ødelægge noget som helst imellem os!
I said: I fucking promise!
Men jeg kan nok ikke holde løftet. For jeg kan desværre ikke styre mine tanker, og hver evig eneste gang jeg ser ham, vil jeg tænke på at hvert et smil jeg skænker ham og hvert et blik i øjet får hans hjerte til at banke hurtigere og blødgøre hans knæ. - Hvad skal jeg dog gøre? - Jeg kan gøre ingenting. Og det er også det at han vil have at jeg gør... At jeg bare er mig selv, selvom det kan være svært nu. Jeg troede jeg kunne være afslappet omkring det... Men det kan jeg ikke. Jeg lå her i nat og græd som en tøs til romantisk sørgeligt musik. Gider du lige at være lidt mere følsom, Sarah!? Men han er så bange for at noget vil ændres... Men det er allerede sket.... Han har ændret syn på mig, og jeg kan intet stille op i andet end at bare være mig selv, men det er svært når det er mig selv der er skylden i at han ikke kan være sig selv i ham selv mere.
Det jo bare det at... Jeg elsker ham. Og at være i et forhold med ham ville være så langt mindre kompliceret... Men det ville være helt forkert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar