tirsdag den 17. januar 2012

Hver en ring. - Hver en personlighed. - Hver en tanke.

Mine ringe klirrer og klinger, når mine fingre rammer det bløde tastatur.
- Som om at mine hænder kan spille musik uden et instrument.
Deres klingende melodier, beroliger mig.
Ringe de gør mig trygge.
De får mig til at føle mig ekstraordinær,
som en slags seriøs "kvinde".

Mine ringe skinner.
Det kolde sølv får dem til at skinne, og viser en attitude at
jeg godt kan lide skinnende ting.
Kan jeg det? Hmmm...

De er næsten alle sammen mine ynglings for de har forskellige former.
De er alle forskellige, med hver deres personlighed.
Hver deres tanke.
Hver deres følelse.
Påmindelse.
Hemmelighed.
Hver deres sind.

De har skrammer og ridser. - Hvilket kun gør dem smukkere.

Også selvom at jeg har svigtet dem nogle gange,
holder jeg stadig meget af dem.
Jeg prøver at gå med dem fast, men så plejer der at ske så meget.
Det skal der ikke gøre denne gang.
Jovist, der må godt ske meget.
Så længe det er godt.
Men disse specielle skønheder skal ikke svigtes igen.
De svigter aldrig mig.
Og har aldrig gjort det.

Jeg har dog to, som jeg er gladest for.
Selvom at jeg påstod jeg ingen speciel ynglings har.
Undskyld, det var løgn.
Jeg har to.
Den ene er en vædder, som påminder mig om at jeg har en styrke et sted, som jeg skal bruge til noget. Den sidder på langefingeren, ved siden af løven.
Løven er lidt for stor, så den sidder inderst og knurrer. Ja, vædderen kan holde løven tilbage fordi vædderen har styrke og mod. - Løven elsker at tage chancer, og springer tit over grænser. Vædderen holder den inde, lidt endnu.

Den anden sidder på venstre hånd, skiftevis på tommel- og pege fingeren.
Lige nu; tommelfingeren.
Den er oval og lidt aflang, og så viser den at den har en blød "personlighed".
Den er følsom, i forhold til vædderen på højre hånd, som ikke tager sig af andres meninger, tanker og ord. Sårende og belærende ord... Alle skabt af misundelse og alt andet end kærlig ydmyghed. Øjnene besættes af det. Og det bliver mere end tydeligt. - Man kan mærke det. Tydeligt. Jeg er en skydeskive. Men de kan ikke ramme.

2 kommentarer:

Mette sagde ...

Du skriver super godt!

Sarsu sagde ...

Tusind tak, Mette!
Det er jeg meget glad for at
du siger! :)