Nå, men weekenden er jo over os. Og jeg tager det stiiillle og roooligt. Slapper, stener og chiller. Tænker. - På hvem? Ja; ham. Ikke fordi jeg er forelsket, men ville gerne snart have en lejlighed til at se ham igen! Jeg tager mig selv i at prøve at fremkalde hans forunderlige, dejlige stemme i mit hovede. Awww! Men jeg er dødsdømt. Det er fucked. Og jeg ved det inderst inde så ufattelig godt! Men hvorfor bliver vi ved, når vi begge ved at det i bund og grund er ... ja hvad? Ikke ligegyldigt, for de minutter jeg tilbringer med ham er noget af det dyrebareste for mig. Jeg har det så grænseløst fedt når vi er sammen! Men hvad er det så? - Så langt væk. Det er hvad det er.. Og så alligevel ikke... Det er jo timingen der totalt skal drille og fucke "os to" op. Ak ja! - Jeg sætter tillid til tiden. Igen.
Fik dreadet mit hår igen i går <3 TAK, mor! :*
Det er nu skøønt, men de ser virkelig sjove ud når man vågner og de står direkte op i luften som antenner på et rumvæsen fra en MEGET ukendt planet. Haha! :p Sådan dér:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar