Du er fortid nu, skat!

Tiden er gået.

Sandet løbet ud.

Du forspildte chancen, 

jeg vil ikke holde ud.

Jeg tager mig selv i at tro, at det kan blive ved.

Jeg ved ikke hvad fanden du har tænkt dig,

men tiden er gået nu, 

og mine følelser vil gemme sig.

Måske er det først dér du indser,

hvor meget du fucking ikke kan leve,

 uden at se mit smil igen.

Måske har du allerede glemt mig, 

og ladet fortiden forsvinde,

som sand mellem dine fingre.

For fortiden er fortid nu.

Jeg indrømmer at den var nutid for mig.

Ikke nu,

men engang.

Jeg har ikke andet at sige,

 at hvis du vil mig noget nu,

skal du komme til mig,

og vise mig at du godt kan og vil ku'.

Men helt ærligt...

Hold den ikke kørende for min skyld længere.

For du er fortid nu.

Og du kommer ikke til at røre mig med en finger.

Jeg er FÆRDIG med dig!

Hahaha!

Helt færdig.

Og uhh, det vil du komme til at mærke!

Ja, du vil så.