Forfald.

Hun holder verdenen tæt ind til sig. Knuger jordkloden mod sit bryst. Hun finder sig selv helt ubetydelig. Helt væk, det er hun. Ingen andre er der at se. Men alle er i hendes hule hånd. Og det ved hun godt, hun ved nemlig så meget. Men hun bruger ikke hendes viden til noget, for hendes hoved rummer mere end tusind tanker og tusind ord, og nogle gange kan alle disse, ikke rummes i det lille hoved. 

Verdenen er hendes, om hun vil det eller ej. For hvis hun vælger at give slip, så kollapser hele samfundets værdighed. Verdens åsyn. Og fordomme vil strømme som en flod. Tanker om hende vil flyde igennem folks hoveder, som altid vil være større end hendes. Hvis hun giver slip, giver hun slip på alt. Hvis hun giver slip, så vil alt det hun har bygget op gå i forfald...