Mit allerkæreste, savnede livsstykke.

Han var en stor mand.

Én som der ikke findes mange af.

Han var min bedste ven, uden jeg selv vidste det.

Han var min skytsengel og min pauseklovn fra hverdagen.

Hans favntag gjorde mig glad, lykkelig og tryg.

Hans stemme fik mig til at smile mere end noget andet.

Hans mod på livet smittede af, selvom jeg ikke forstod mig på livet dengang.

Hans humor fik alle i rummet til at glemme sorger.

Hans latter var den bedste, mest smittende lyd i hele verden!

Han var en flot mand.

Én man var stolt af at gå sammen med.

Eller én som man var stolt af at komme kørende sammen med.

Jeg sad altid foran ham og vi susede derudaf igennem byen.

Jeg var stolt når jeg sad så tæt på ham,

og styrede tempoet henover fliserne.

Hans kortspil fik mig til at tænke.

Hans øjne fik mig til at drømme.

- Og alle elskede ham.

Han var vores hverdagshelt!

Og jeg savner min helt.

Mere end noget andet!

Han havde et hjerte af det pureste guld!

Et stort hjerte.

Hvis han var her i dag, foran mig nu, ville jeg knuge mig så tæt ind til ham,

 at vi begge ikke ville kunne trække vejret, uden virkelig at koncentrere os.

Jeg ville bare ligge med mit hoved mod hans latterfyldte bryst, 

og føle mig beskyttet fra hele verdens energier. 

Tårerne ville strømme ned af mine kinder, som er blevet større end sidst vi sås.

Som er blevet bredere siden sidst han så mig græde.

Jeg ville være mere end lykkelig, jeg ville have en svævende, drømmende og tåget tilstand.

Jeg ville føle en lettelse og en varme indeni.

Han var min bedste ven.

Min bedste legekammerat.

Min fantasideler.

Min fremtidsbeskuer.

Men ikke mindst... min allerstørste fan!

Da han gik bort, tog han en del af mig med.

Og den del vil jeg altid mangle, indtil jeg møder ham igen,

og kan høre hans åndedrag i takt med mit.

For så er vi sammen igen, og jeg bliver som ét.

Jeg elsker dig og jeg savner dig så forfærdeligt,

min egen kære dejlige morfar.

Du var et pragtfuldt livsstykke, som jeg altid vil se op til. 

Altid. Og jeg vil aldrig glemme dig. 

Min egen bedste ven.

Jeg vil gøre alt, for at du ville være mit livs følgesvend!

Til dig:

Mit allerkæreste, savnede livsstykke!

Til dig, morfar.

Til min helt egen én af slagsen.

❤

❤