Jeg er så ked af det at det er helt stoppeligt, med alle disse salte lorte tårer.
At græde er noget af det smukkeste, at smile er endnu smukkere, men igen må jeg være det 2. led i fødekæden. At føle sig fuldstændig uduelig er uværdigt for enhver person, men jeg føler det. Jeg føler det så stærkt. Jeg har kæmpet så utrolig meget. KÆMPET. SÅ. MEGET. Gået og været så SKIDE nervøs. Gruet for denne herrens lortedag 7. juni min bare røv.
Jeg splittede min outline til atomer, kastede dem ned i kloakken, så stumperne ligge under risten... Dejligt langt nede under jorden. Dejligt gemt væk.
Min karakter skal skjules. Gemmes væk. Destrueres.
Jeg er så skuffet, så vred og så ked af det hele.
Jeg sad og græd og græd og græd... Hulkede. Snottede. Var fuldstændig ulykkelig, hvilket jeg fucking stadig er. Jeg er så vred på skolesystemet, på at man tester unge på dén måde.
Vred på at jeg sad og jublede da de andre kom ud med gudbenået gode karakterer og var lykkelig over deres smil på læben. Det eneste der kom ud af min mund da de spurgte til min karakter da jeg kom ud af den lortedør var...
"Jeg skal bare hjem og have noget chokolade..........."
og nu sidder jeg her, lille stakkels ulykkelige fucking ubrugelige mig her på Baresso på strøget tæt på Larsbjørnsstræde. Dér hvor jeg altid gik da jeg blev mobbet i tiden derpå. Dér hvor jeg altid har følt mig som ét stykke. Mig. Mig der bare går her alene. København. København. Åh, København... Tag mig væk fra dette system.
Du har danset med mig i 20 år
du har lært mig de trin jeg følger
men ikke forstår
København,
du er kun alt jeg har
når dine tusinde øjne lukker i
og mørket maler dig uendelig
dine døtre, de vil mig intet godt
men dine øjne lyser mig hjem når jeg får nok
Jeg har et lille problem
jeg ikke kan finde
før du viser mig hvor du gemmer hende
København,
jeg er din sidste søn
når dine tusinde øjne lukker i
mørket maler dig uendelig
og dine døtre, de vil mig intet godt
og dine øjne lyser mig hjem når jeg får nok
Mørket vil have mere
dagene bliver korte
jeg har brugt de sidste kroner
på at male mine sorte
København,
dine øjne bliver flere og flere
og dine døtre,
fortæl dem jeg ikke venter mere
du har lært mig de trin jeg følger
men ikke forstår
København,
du er kun alt jeg har
når dine tusinde øjne lukker i
og mørket maler dig uendelig
dine døtre, de vil mig intet godt
men dine øjne lyser mig hjem når jeg får nok
Jeg har et lille problem
jeg ikke kan finde
før du viser mig hvor du gemmer hende
København,
jeg er din sidste søn
når dine tusinde øjne lukker i
mørket maler dig uendelig
og dine døtre, de vil mig intet godt
og dine øjne lyser mig hjem når jeg får nok
Mørket vil have mere
dagene bliver korte
jeg har brugt de sidste kroner
på at male mine sorte
København,
dine øjne bliver flere og flere
og dine døtre,
fortæl dem jeg ikke venter mere
- - - - - - - - - - - - - -
Og lærerens medfølende sukken, vejrstrækning, stemme...
Som om jeg ikke vidste det, mand!
Hvorfor skal de forhelvede være så medliddenhedsfulde!?
De RUINERE vores tro på os selv.
Jeg har kæmpet. Fucking kæmpet. Jeg fortjener mere end det.
Meget mere end det.
Jeg fortjener mere end lysende fremtidsvisioner!
Forhelvede...
Hvorfor altid mig?
Hva'?
HVA'? HVORFOR!? SVAR MIG du kære fucking verden - SVAR MIG!!!
Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv udover at fordrive min sidste tid på denne ulykkesdag her i gaderne.
Jeg vil bare være mig selv. Helt mig selv. Gå alene. Fordrive tiden. Fjerne tårerne der hurtigt triller forbi alting fordi alting mislykkedes. Folk de glor. De glor på en pige helt grædefærdig. Fuldstændig ødelagt.
Fuldtidsulykkelig.
Jeg har lyst til at alle fejlede mennesker, alle alternative typer og kunsteriske mennesker som er ligesom mig, vil omfavne mig i ét stort gruppekram. Fortælle om deres efterfølgende succeshistorier.
Om hvor gode astronauter de er fucking blevet!
- Om hvor nice de er og hvordan man lære at smile for altid!
Jeg skulle have en Gelatte Superiore.
Og den fik jeg.
Det trængte jeg voldsomt til.
Fortalte ekspedienten min trang og hvorfor den var så stor.
Hun anbefalede kakaoen til en anden gang. Sød og opmuntrende.
Men ja, der kommer vel en anden gang...
Måske skulle jeg droppe gymnasiet og få et fuldtidsjob på Baresso med søde mennesker?
- For gymnasie duer man jo slet ikke til efterhånden.
2 kommentarer:
Jeg ved PRÆCIS hvordan du har det .. du aner ikke hvor meget jeg kender dén følelse.
Jeg kom derind, trak ligepræcis dét jeg gerne ville op i og brugte de fyrre minutter konstruktivt. Jeg følte mig klar, virkelig klar!
Og så kommer jeg derind, snakker det bedste jeg har lært, går udenfor og venter.. Og som man står derude og venter, bliver man bare mere og mere nervøs. Man tænker mere og mere over alle de fejl man lavede. Så bliver man kaldt ind, og får fortalt at det man sagde egentlig var rigtig godt, det var bare for rodet .. jeg havde ikke nok styr på, hvad jeg ville sige. Jeg brækker mig.
Jeg fik fire .. fire i FUCKING dansk. Den karakter skal bare brændes op i helvede sammen med resten af det her fucking belortede skolesystem, der ikke går ud på nogen som helst andet end at stresse os helt ud til det glade vanvid og gøre os sindssyge over et tal .. et tal vi ikke kan bruge til noget-som-fucking-helst.
Min lærer sagde til mig "ja, nu tror jeg nok du er lidt skuffet-.." og før hun havde snakket færdig afbrød jeg hende og sagde "Ja, det tror jeg egentlig også jeg er."
Jeg tudbrølede hele vejen hjem og i godt og vel en time efter, hvorefter jeg sov i tre timer.
.. det blev noget længere end forventet .. Jeg syntes bare du skulle vide, at du IKKE er alene!
Øv! Men tak for deling!<3
Send en kommentar