Han kiggede og smilede. - Og det betød alt, selvom han var fremmed.

Nå! 

- Nu skal det sku være. 

Vil lige advare om en kæmpe smøre! (;

Jeg skrev om en OPTURS-oplevelse på den dér lorte-karakter-smadder-dag.

 Well... Noget med bølget lyst hår, og en snert af middelalder og Led Zeppelin.❤

Kan i huske?

 Ellers kan i lige smutte forbi: 

The 'indlæg'.

Okay, men jeg gik sammen med min daddy op mod Storkespringvandet. 
Og på vejen får jeg sendt et KÆMPE smil fra en nice dude som sidder på en bænk og nikker respektfuldt til mine dreads og mig. (Buuuhja!)
Far og jeg sætter os på en bænk lige ved pladsen og jeg ser de sædvanlige Unicef-people gå rundt. - Intet nyt i det. Jeg ser nogen jeg kender og jeg går hen til dem for at sige "Hej!" - Intet nyt i det. Men pludselig fornemmer jeg én ved siden af mig, og jeg kigger til venstre og... EN OVERSØD DUDE STÅR OG OVERSMILER TIL MIG!!!! - Ikke standard. - Slet ikke standard! Og well, han er lige typen, så jeg ved at det har noget med mine dreads at gøre. - Fucking fair! Nå, men jeg STORFUCKINGSMILER tilbage og jeg lægger mærke til hans overdrevet venlige øjne. Smalle, blå, venlige øjne med en masse kærlighed gemt! Han var høj (ligeglad med det, men det var nu et fact.) og ja, nu når jeg tænker over det... Han havde sku da markerede kindben, havde han ikke? - Ja.. Det kan du jo ikke vide! (; Men jeg tror det. Ja, jeg gør så. Lidt markerede. Ja. Hmmm... Nevermind.


Nå, men jeg snakker videre, siger farvel og vender tilbage til bænken og min far. 
Jeg sætter mig ned, men der er pludselig især én af de 'blå jakker' jeg lægger mærke til! :3 Awww... Jeg sidder og snakker med min far, mens jeg studerer det flotteste, bølgede, lyse, skulderlange hår og jeg tænker straks: LED ZEPPELIN-STYLE! - Endnu fucking mere: AWWWW!? Nå, men så går ham den 'ukendte' forbi mig, og idet han gør det.... SÅ SMILER HAN MEGAMILLIONCANDYFLOSSSØDT til mig!!! And I was like... awwwwwaaaaahh.... *Savle, savle, savle, rødme.* 

Du ved ikke den dér klamme sødhed eller lusket smil, men bare ren og skær... smile-smil! :D Totalt "betaget-smil" som om jeg var en gudinde, virkelig!? (Hvilket jeg jo ikke er. Surprise. Så havde man nok ikke acne i hele fjæset..!) Det var som om at når han smilede til mig, blændede han mig med sine kridhvide tænder, som en kæmpe solstråle lige ind i mit hjerte. Mit sind. Det var... AWESOME!

 Men så kulle min far på toilettet, og bonusfact er at jeg lige havde siddet og tudet over min karakter (igen, igen, igen, igen) og det andet bonusfact er at jeg åbenbart ikke havde set at 'han' havde lagt mærke til det. Eller noget... (Fordi der var en lastbil der var standset lige foran bænken og min kønne udsigt... pist væk.) 

Nå, men jeg gik med daddy overmod toiletterne (som er under jorden) og jeg står random og studerer en hund der er sat fast med sin snor på "nedgang-til-toilet-udsmykningen" Kigger ned i jorden, da min makeup er tudet væk, min grimme hud helt flashet og den har en snert af rød fordi tjah, midt sagt: Min dag var brugt på at tude.

Står bare og venter... Tænker. Studere. Da pludselig dette her:

- - - - - - 

*Dyb, flot og sød stemme* - "Hey, er du okay?"

Jeg kigger op, langsomt som i en film - et eventyr - en Disneyfilm!, og ser the sexgod lige foran mig! OMG, dette sker ikke!? *Lumsk smil..* Ohhh, yeesss det gjorde!!?

- Nej... *Smiler helt uskyldigt og opgivende til livet* ikke rigtigt. Men tak fordi du spørger! Dårlig karakter til eksamen...

"Så du står og sunder dig lidt?"

- Jaaeh...

"Du skal ikke være ked af det, det er bare en eksamen!" *Virker opmuntrende*

"... Jeg kan godt lide dit hår. Det er rigtig flot!" 

(I knew it! I knew it was my hair! ^^

Ps. Advarsel!: Nu kommer min spasserkommentar... -.-')

- Tusind tak! *Storsmiler* 

I lige måde! - Hvis jeg havde glat hår var vi næsten tvillinger! 

(Lol, lol, lol!!!! LOOOOL!!! NOOOO!!! Naaahahahahahajjjjjj.... x'D Damn it. Freakin' fuckin' daaaamn it. Så, så, SÅ random. -.-' .. Sarah, forhrrrææævlet!? Og ja, det bliver kun værre!:)

- Er du fra Unicef..? (Overhoooovedet ikke fordi der stod med stor skrift: "Unicef" på hans trøje/jakke -.-' - Men hvad fanden skulle jeg ellers sige?) 

"Ja, det er jeg..."

- Jeg er kun seksten, desværre. 

"Jaah, det ved jeg." 

(Og dér gik det op for mig at, tjah, han vidste godt jeg var yngre og ikke 'gammel nok' men ALLIGEVEL gik han hen og snakkede med mig, kun for at... snakke med mig! For at være sød imod mig. Så, så dejligt gjort, mand! :3)

Og så kom min far op ad trapperne og min dejlige Ridder skyndte sig at sige farvel og gik. Og min far sagde:

"Jeg vidste at han ville gøre det! Ligeså snart du var alene, ville han gå hen til dig. Jeg vidste det ville ske! Han har gået og kigget på dig." (WTdejligeF!? Har han.. gået og kigget på... mig? Lille mig? :D <3 Ååårrhh!)

Vi gik mod kiosken, købte frödern ting (Stor Tempt bl.a.) og tilbage og satte os på bænken igen. Lidt nederen at 'Ridderen' gik frem og tilbage, så jeg kun kunne få korte glimt, men på en måde også helt OK. så det ikke blev awkward. xD Hihihi!

*Suuus i maven*  

Ma' dad: "Han er en flot fyr!"

- "Jah... *Awkvard* Det er han. (For at redde den:) Jeg kan godt lide hans hår! Det minder mig om Led Zeppelin."

Pludselig sker det at han, langt fra, men han går forbi mig, og jeg kigger på ham og han vender så hovedet, lader hans blik hvile på mig og jeg begynder at smile og han STORSMILER til mig som jeg ALDRIG har oplevet det før! Som en sol lige mod mit ansigt!!?

HaN. HaVdE. DeT. DeJlIgStE. SmIl. NoGeNsInDe.

Og min far var der selvfølgelig lige med det samme:

"Smilte han ikke til dig!?"

- "Jo."

Og nu... er jeg totalt tryllebundet.