#1 SARSU OM...

SARSU OM SEX.

For mig er sex en rigtig personlig ting. Derfor går jeg ikke så meget ind for one night stands. Men jeg vil aldrig udelukke at, hey.. det sker sku nok lidt alligevel! Det siges at inden man er 7/8 år har man været forelsket. Så allerede i 5-8 års alderen begynder ens seksualitet at spirer. Det er ret så skræmmende at tænke på, men også lidt interessant. Hvorfor?


Jo. Da jeg var 5 år, så jeg julekalenderen Brødrende Mortensens Jul og jeg ved ikke om nogen af jer kan huske det, men der var ham her: Johnny, som var forelsket i Kaffe-Hanne. 


Johnny var en fyr med hvid t-shirt, læderjakke, sorte stramme bukser, rød halsklud og kørte på knallert. Han sang rock n' roll og rullede med hofterne og var lidt en smartass på den søde måde. Da jeg var 5 sagde jeg dette til min mor: 


"Når jeg blir' stor, så vil jeg have en kæreste li'ssom Johhny og han skal have nallert!" (Ja, kunne ikke altid sige 'k')


Den dag i dag falder jeg for fyre i læderjakker og ja jeg må indrømme at John Travolta i Grease er overdrevet lækker! Jeg har stadig en lille svaghed for Karl Bille, som har været med i Askepop o.sv. og som altid har spillet den lidt rå-Elvis-type. 


Det får mig til at tænke på at det jeg skrev ovenover, faktisk er sandt. Ens seksualitet spirer allerede dér og den bygges langsomt op. 


Sex er i dag en ting som mange i dag deler med alle og enhver. 
Jeg personligt, savner den gamle indstilling, som man havde til sex... at hey, sex er en smuk ting mellem to mennesker, som elsker hinanden og har lyst til at blive til én for en kort stund. 


I gamle dage var det en ære når kvinden var jomfru, når hun sagde ja i kirken til manden. I dag er det nærmest en skam for en pige, når hun må med blussende røde kinder pinligt fortælle at hun faktisk er jomfru. - Og drengen tænker: Holy, shit. Fuck, noget dårligt sex jeg får så... Eller: Ej, det orker jeg ikke at gå i gang med. Eller også er det: Yes, så kan jeg udnytte hendes uerfarenhed!


Hvor er æren i at komme så tæt på en pige?
- Eller en dreng for den sags skyld. 


For at være helt ærlig er sex for mig en skræmmende ting. 
- Det lyder så nemt. Men er det nu også det?
Det er en skræmmende ting for mig, fordi man tror at fyrene har så mange forventninger til én. Fordi man er bange for at gøre noget forkert. Eller noget åndssvagt dumt eller kikset. Jeg synes at tanken om sex er en skræmmende ting fordi... ja, hvorfor?
Fordi præstationsangsten overtager i stedet for lysten til at komme så tæt på et andet menneske af det modsatte køn. 


Men sex er også en ufattelig dejlig ting! - Det er udforskende, spændende, pirrende og sitrende. Lidt farligt. Lidt romantisk. Lidt alt muligt. - Det er forskelligt fra gang til gang. 


Men hvad gør en person sexet? - Er det kun tanken om det nederste eller spiller personligheden også en rolle..?


Kan man sagtens tænde på en person, som har en stor næse, hvis man altid har gået og sagt at ens dude ikke skal have en stor næse?


Og hvad med drengene kan de godt tænde på en pige med en flad røv, når de går så meget op i en 'spændstig' røv? (Haha.. Må bruge det udtryk noget mere..)

I hvert fald.. Jeg har tit overrasket mig selv over hvilke typer jeg lige pludselig er faldet for. - Andre gange havde jeg lidt set den komme. Men derimod er jeg altså også blevet lidt halv-overrasket over hvilke typer der går efter én som mig. 


Og hvad nu hvis man er blevet pisse forelsket, men at drømmeduden bare ikke har de samme seksuelle lyster som én selv? Eller omvendt..? Hvad gør man så? Overgiver man sig så, for at forkæle den anden? - Eller hvad..? Ville jeg gøre det? Ville du?


Tjah... Sex er en (vid)underlig ting...