Min prinsesse-drøm er... ham.♡

Kære bl♡g...

Dette her bliver en tankestrøm. Hvorfor? - Fordi det er sket igen. Jeg er blevet forelsket, og jeg ved egentlig ikke helt hvor seriøst det hele er.
Én ting som man skal vide om mig er at jeg forelsker mig sindssygt hurtigt i folk.
En anden ting man skal vide er at de fleste er crushes, men når jeg rigtig bliver forelsket kan jeg være forelsket i flere år. Jeg har været forelsket i den samme gut i 4 år. Den sidste i 2 år. Så at kalde mig overforelskende og al det dér, ville være... både sandt og usandt.
Men jeg vil ikke vælge at bruge min blog på at undskylde mig selv.
Min blog er mit fristed, og det er sådan set derfor jeg har den. - Jeg skriver den. - Jeg har lavet den!

Okay... Luk øjnene, bliv lidt svimmel, træk vejret roligt og afslappet, saml tankerne... skriv.

Jeg starter på efterskolen til August og jeg glæder mig som en gal! - Jeg er sikker på at det bliver det fedeste år, med forhåbenligt mange flere smil end tårer! På en efterskole er der mange fyre rundt omkring. Vidt forskellige, dejlige på hver deres måde. Interessante og spændende.
Jeg vidste godt at jeg ville falde for én af dem. Det er sket. Det mest fantastiske er at han også er faldet for mig! Men spørg mig hvorfor jeg har min ekskæreste i hovedet, når jeg tænker på... jeg mangler et nick-name, mand... hmm... når jeg tænker på: ham. (Opfindsomt, ved det..!)
Ikke fordi jeg overhovedet savner min eks, men mere fordi at én af grundene til at jeg slog op var fordi at jeg ikke ville binde mig. - Jeg savnede min frihed. Og nu når ham er kommet ind i billedet, så er det som om at jeg vil droppe min frihed bare for at kalde ham min! Men samtidig med det, så er jeg ikke sikker på hvor seriøse mine følelser er! - Og der håber jeg at det har noget at gøre med at jeg er blevet lidt halvskræmt af den 'seriøse' "kærlighed" fra mit tidl. forhold... Ja.

Ham hér... han er, nej det er synd at sige, men ham virker bare... perfekt.
- Det ved jeg selvfølgelig godt at han ikke er, for det er ingen i hele verden!
Men det er som om at mit hoved endnu ikke kan find én eneste fejl ved ham.
Jeg kender ham jo heller ikke så godt endnu, men det er bare som om at jeg på
en eller anden måde... har forbundet ham med billedet af min drømme-fyr.

Ved godt at det er risikabelt. Indbildsk. Umuligt... (Eller det ved man jo så aldrig, men det er højst sandsynligt bare noget teenage-gøgl, og det er fandeme også synd at sige, for han virker så seriøs i hans useriøse personlighed!) Men alligevel har jeg en eller anden "prinsesse-drøm" inde i mit hoved'. Og åh nej... prinsessen må bare ikke dukke frem i mig, igen! - Men alligevel fortjener han den. Han er sådan én, sådan én ham, som får mig til at gerne vil have tiaraen på igen!

Jeg er blevet totalt lille-pige-agtig her for tiden.
Jeg hører kærlighedssange hele tiden. Danser rundt på værelset og synger med.
Er blevet helt vild med at se på Disney-prinsesse billeder og har lyst til at skrive blog om alt muligt.
Lave noget kreativt. Skabe noget. Gå i fine kjoler og være ultra feminin. Kysse, kærtegne, grine, flirte med store dådyr øjne. Drømme. Dagdrømme. Leve, uden at leve i denne verden.
Det er for mærkeligt! Jeg drømmer lidt om at blive barn igen, bare for en stund.

Sarah, 4-5 år. Beskæftigelse: Prinsesse.  

Det er sku alt for mærkeligt! 

Har lyst til at dekorere min blog med lyserødt og skrive kærlighedscitater overalt... 

Sådan har jeg ikke haft det siden jeg var 8 år! 

Før i tiden, ikke ret så lang tid siden faktisk, kunne jeg brække mig over al den kærlighed og sukkersød-hed! Men fuck, hvor er jeg vild med den nu! Samtidig holder det mig lidt tilbage... Jeg er bange for at det bliver al for meget, for jeg tror at både ham og jeg kan lide balance mellem romantik og ... ja, lidt mere ro på. Chillax med romantik, ja.

Det er mærkeligt. Han er det første jeg tænker på, når jeg vågner om morgen, og det sidste jeg tænker på, når jeg skal lægge mig til at sove, men alligevel er der noget der ikke synes som det jeg gerne vil have det til...!? Og HVAD er DET? 
Måske er det fordi jeg ikke er sikker på hvordan vores kemi har det, når vi ses igen? Hvordan var den overhovedet sidst? Jeg har hele tiden gået og tænkt at han faktisk ikke var min type, men jo mere og mere jeg tjekker ham ud, jo mere bliver jeg tiltrukket af ham og mere sikker på at det er det her, som jeg skal gøre, og så fuck alle andre! Det er nemlig sådan at der er én hvis tøs som har et crush på ham, og åbenbart er pisse jaloux på ham og jeg. - Hvilket nok er ret så meget forståeligt, for der er en masse gode grunde til at være hamrende jaloux! - Han er ubeskrivelig dejlig, så, så, så lækker og flot og ikke mindst CHARMERENDE og tjah... han sidder med mig og fletter fingre, under det FLOTTESTE og SMUKKESTE fyrværkeri ved en smuk sø! Aww, det var det mest romantiske jeg nogensinde har oplevet!!! En mindeværdig Sankt Hans! <3 Tak til mig selv, for den oplevelse!!! (:

Men ja... han er i Grækenland lige nu. Og jeg brugte Roskilde-tiden på at skrive med ham og han bruger Grækenland-tiden på at skrive med mig. Vi kan ikke lade være. Vi savner hinanden! Men jeg er stadig bange. Skræmt. Mange ting, jeg ikke rigtig kan sætte ord på. Jeg er bekymret. FFS., mand. HVORFOR skal jeg ALTID bekymre mig!?


Vi har snakket om at ses, når han kommer hjem her d. 22. (Hvor det btw. er min daddy's fødselsdag!)
Fuck, hvor går tiden dog hurtig, og så alligevel ikke, fordi der er sket så fucking meget siden sidste gang, men jeg føler at det ikke er bemærkelsesværdigt længe siden sidst at han har haft fødselsdag! Hmm... Han er ved at fylde år nu.♡

Men vi har snakket lidt om at tage på stranden sammen, når han kommer hjem (hvis det er godt vejr, vel at mærke! Hvilket jeg håber!!! Det kunne seriøst være så åndssvagt romantisk med en tur, kun os to, på stranden. Awwwaah!) Se... det er dét jeg mener! - Jeg har prinsesse-drømme igen! Hvad sker der!?
Jeg er sku så romantisk anlagt... Men hvor bliver kvalmen af? Hvad har han gjort ved mig, som de (få) andre ikke har kunnet gøre!? - Måske har de gjort det omvendte... Det har de, ja. De har destrueret min indre prinsesse. - Men skal hun frem igen..? For hans skyld, vil jeg med glæde tage hende frem. Hvad er der med ham? - Det er ubeskriveligt. - Men hvad er der så med mig? Og hvad er der med ham om mig?

Lille anekdote: 
Jeg indrømmer... at efter dén besked han sendte, blev jeg helt ude af den. Jeg græd, piger. 

Jeg græd.

Og jeg må indrømme, som jeg dumt nok også har indrømmet overfor ham, at jeg er bekymret for hende som stalker på formspring og spørg ham om crush, og gør mig opmærksom på at ham og mig ikke har noget, men at det ser virkelig meget sådan ud..! (Tanketorsk-jalousi-angreb. Så modsiger man da sig selv, så det basker..!)

Tjek det lige ud! Det for åndssvagt... xD

Ps. Ja, bare lad fuldstændig som om at navnet IKKE er der, tak! (;

:

Hvorefter dette spørgsmål bare passede PERFEKT!:

Hende dér bekymrer mig! Han skrev at det vil han skide på! Og jeg kunne så godt se at det måske var lidt for åndssvagt at bekymre sig om dét. Desuden ville hun jo kun få sin vilje, hvis det ødelagde noget mellem os. Ja, jeg er bekymret for hate, men som jeg skrev til ham: "Du er fandeme hate værd!"

- Og det er han VIRKELIG.

Jeg har dette at sige til hende...

Det er MIG der har kløerne i ham, søster!

Og jeg har i dag været fuldkommen like this:

Selvfølgelig når ingen så det...! (;