Titel der indeholder følelse og bekymring. (Og et had til Amor!).

FORHELVEDE SÅ SKRIV DOG TIL MIG! SKRIV TIL MIG, AT DU STADIG IKKE KAN LADE VÆRE MED AT TÆNKE PÅ MIG..! Skriv nu bare til mig... :'/

Jeg hørte denne her, og tænkte at sådan har jeg det heldigvis ikke, fordi jeg havde dig.

Hvor er du nu?

Du ved... Det var jo slet ikke meningen at jeg skulle gå hen og forelske mig. Og jeg vil virkelig ikke messe up med venskabet, ISÆR ikke før skolen! Jeg vil gerne glemme, eller ikke glemme, men bare være lidt ligeglad, eller... nej, ikke engang det. Hmm, jeg vil bare gerne kunne vente. Ikke forvente. Ikke håbe. Bare se tiden an og se hvad der sker, ikk.. Hvordan kan du give så hurtigt slip? - Kan du overhovedet? Du skrev dagen forinden at jeg allerede havde en stor del af dit hjerte. - Måske derfor? Måske begyndte jeg at betyde for meget for dig? ... Du skrev at du ikke håbede at jeg havde mistet noget for dig, pga. det her... At du har ment hvert et ord, du har sagt. Og at du vil blive ved med at tænke på mig. Du skrev: Årh fuck... 

Øster... Jeg tror ikke at du har anet, hvor højt jeg satte dig i min indre vision.

- I mit hjerte, først og fremmest.

Det var... *det er - som om at at de andre der har haft mit hjerte var fuldstændig lig med NUL ved siden af dig. Faktisk kunne de slet ikke stilles op ved siden af dig. De var ikke værdige nok. Jeg havde lyst til at opgive min frihed på stedet, bare for at kalde dig min. 

Bare vide og være sikker på at du var min og jeg var din.

Jeg ved ikke hvad der skete med os den aften. Vi havde jo ikke rigtig flirtet IRL. Pludselig skete det bare... Jeg lod mine fingre røre ligeså stille og yndefuldt dine, og det blev til en bevægende leg mellem vores hænder. Jeg er ret sikker på at det har kunnet være hvem som helst i den givende situation. Jeg havde ikke følelser for dig dér. Men så skrev du dagen efter... og, for helvede, det var jo dig der startede! :'O Jeg tog det som hygge, lagde ikke noget i det. Hvad så nu? - Så blev det pludselig for alvorligt. Og du sagde jeg skulle kæmpe. Kæmpe for hvad? Jeg ved du har sagt undskyld. Men du er stadig dejlig og du har stadig nystjålet og tyvstjålet mit hjerte, og det kan ingen undskyldning eller besked fra Grækenland gøre fra eller til!

 Og dagen forinden skrev du til mig om morgenen. 

Jeg var noget af det første du tænkte på da du stod op og du var også noget af det første mine tanker fangede om morgen. Jeg blev ligeså stille og stærkt bange for at skulle miste dig, selvom det hele var så fucking nyt. Nogle timer efter... fik jeg et så kraftigt sug i maven og tårerne pressede sig på.

Men jeg ville ikke græde over dig. 

Jeg har ikke kærestesorger, jeg har forventningssorger!

- Og ja, jeg har min frihed igen! Min frihed er tilbage. Men hvad skal jeg bruge den til?
Hvad skal jeg bruge den til, nu..? 

Jeg har kun trang til en trøstekæreste, for at vise dig hvor vigtig jeg er for dig.

For at vise dig, at du måske også er lidt forelsket... Men nu skal jeg ikke være en nederen type.

- Fordi mit hjerte er såret, skal jeg ikke såre en andens. 

Fjern det fra mig igen! Amor, din fucking skiderik. HVORFOR skal du altid gøre tilværelsen så unødvendig besværlig og frustreret!? Jeg vil jo bare NYDE den NYE tid der kommer mig i møde! 

BARE NYDE. - IKKE TÆNKE!