- Det var lidt en fed følelse. Men hvordan er måneden gået? Jo, der har jo både været op- og ned-ture og helt ærligt, det er faktisk for det meste nedturende som har rystet os rigtig godt sammen! - Vi har lært at stole på hinanden. Sige sandheden og ikke være pinlig berørt eller skamme sig over den! Og hvis dét ikke er den fedeste følelse at kende til, så ved jeg virkelig ikke hvad der er..!?
Den første måned..
- Vennerne:
Jeg har aldrig i mit liv mødt så mange dejlige mennesker på ét sted! Jeg holder allerede af-fucking-sindigt meget af dem! Jeg gruer faktisk allerede for den dag vi skal rejse herfra, men jeg vælger at kun lade tanken strejfe mig. Det går jo ikke at man allerede bekymrer sig om dét nu, for så kommer man jo slet ikke til at nyde nuet; efterskolen. Det er nu det er og sker. Lige nu. Mærk. Føl, duft, se smag. Det er nu!
- Kærestesorgen og støtten:
Der kom en tid på månederen hvor jeg så på Facebook at Frej havde fået en kæreste (Aka: Fladfisken/Pungrotten), efter 4 uger på sin efterskole. Ja.. jeg var lidt i chok, det må jeg indrømme. Jeg fik kærestesorger. Og jeg græd. Og græd. Og græd. Og græd så lidt mere. Jeg løb ud af morgensamlingen og sad og.. ja græd. Og ikke engang efter 5 minutter flokkedes der de SØDESTE piger omkring mig og lyttede til hvad jeg havde på hjertet. Egentlig var jeg bange for at de synes jeg overreagerede eller at kærestesorger ikke var særlig slemt, men sjældent har jeg følt sådan et STORT medhold, støtte og forståelse, som om det gjorde ondt helt inde i dem at høre på hvad jeg lige havde fundet ud af og de pjækkede sku og tog ned til byen med mig for at købe chokolade og slik! Og jeg ville selvfølgelig ikke være skyld i at de skulle pjække, men de sagde allesammen noget i retning af: "Jamen, jeg skal da bare ned i byen. Jeg pjækker for min egen skyld." *Blink i øjet* ...
Vi kørte fem piger på to MØGFLADE cykler ned til byen. (Haha!) - Og aldrig har jeg været gladere midt i en sorg! Jeg havde det ekstremt underligt i maven, det var som om der var et stort hul af en slags lige midt i maven, men jeg havde lyst til at smile og grine og koge over hele mit fjæs! Deres mission lykkedes og jeg følte mig SÅ elsket! :') ❤
Da vi kom tilbage nåede vi lige at drikke lidt kakao og snakke lidt. Jeg takkede dem. Meget. Og så fik jeg af vide at Frede havde gået og ledt efter mig, fordi han så jeg var ked af det. Senere lå jeg ind mod hans bryst og græd og græd. Hulkede og han sagde stille: "Han er ikke det værd..." - Kliché men det er jo rigtigt! Og dét at høre det fra ham var fantastisk. Alle vennerne var helt enige om at være uforstående med hvordan han kunne "udskifte" mig med hende.. Og jeg kunne mærke at de ikke kun var fordi de er mine venner.. De mente det sku. Både jeg og dem kunne slet ikke forstå det. Hun mindede ikke engang om mig! Hun var anti-mig. Langt væk fra én som mig. Det var helt underligt at se på. At de nu var kærester... Ingen udstråling. Overhovedet. Ingen personlighed. Ingenting. Ikke engang kønne øjne han kunne svømme sig dybere ind i... Det værste var at jeg havde skrevet nøjsomt et brev og sendt det afsted til ham... dagen efter så jeg hans ændrede status og jeg tænkte: FUCK. Men så sagde min dejlige roomie at han ville få SÅ DÅRLIG samvittighed over at modtage brevet, og jeg kunne straks begynde at se det smarte, ved at have sendt ham et brev! (;
- V6-drengene:
Ovenpå til højre inde på "tyggegummi-værelset" V6, bor mine to bedste venner!
Frede & Tjerry.. Tjerry & Frede.❤
Jeg gik hele måneden og var lidt forvirret over Fredes opførsel overfor mig, fordi den var MEGET kærlig og flirtende. Men ak ja, mit crush måtte forsvinde og forsvandt, da jeg fik af vide at han havde følelser for min skønne veninde som bor næsten lige overfor mig.❤
- Hjernerystelsen:
Den har I hørt om! ;)
- Weekenden med Frede & pierceren Marc:
Jeg holdt hjemme-weekend med Frede. Og der fandt jeg ud af at tjah... mit crush kunne simpelthen ikke føre hverken ham eller jeg nogen steder hen. Og egentlig fandt jeg bare ud af at jeg faktisk ikke kunne se os sammen andet end som venner. - Det var jo selvfølgelig rigtig rart at få afklaret. 100 %.
Men før jeg finder ud af det og stadig håber, der fortæller han mig så noget om en station, mod, kys og forelskelse.. Jeg bliver oprigtig glad, faktisk rigtig glad på hans vegne! Selvfølgelig ærgrede jeg mig, men egentlig... jeg havde det fint nok. Jeg kunne/kan sagtens se de to overskønne unge mennesker sammen! De ville være et DEJLIGT par!
Frede & jeg drog mod indre by og fik lavet vores efterskole-venne-teenage-oprørs-piercing!!!
- Det bedste er at det blev lavet dyrt men godt, inde ho "Muffe". - Body Extremes (Bodyextremes.com) i Pisserenden7Larsbjørnsstræde..❤ - Hvilket jeg egentlig altid havde drømt om.. Det er i hvert-fucking-fald ret så blæret at have fået lavet sin piercing derinde..!
Og ja og jo.. de ser sku møg-farlige ud dernede (det er i en butikskælder, for at gøre det mere skræmmende.) De står der så søde og fredelige bag disken som er fyldt op med piercinger, og virker så åbne, hjertelige og hjælpsomme med deres fire horn i panden og KÆMPE-GIGANTISKE stretch i ørene. (I LOVE THEM!!!)
Vores piercer hed Marc (OVER-SEJE-&-SKØNNE-BADASS☠-MARC!!!❤) og han var noget af det
SØDESTE, mest lyttende og forstående og ikke mindst tålmodige menneske jeg længe har mødt!
Årh.❤ - Jeg fik næsten et helt crush på ham.. thæhæ! :b xD (Tyyypisk mig!) Han så MEGET mere outreret ud nu, end hvad han gør på billedet i linket deroppe ⇧
Han havde fået tattoveret en streg hele vejen ned gennem venstre side af ansigtet og i stedet for to "horn" havde han fucking FIRE! Men han havde de DEJLIGSTE øjne.. Tjek dem lige en EKSTRA gang ud.. Årh!
Men helt seriøst.. han var virkelig grundig med at fortælle og føle os trygge. Han sagde udtrykkeligt at han ikke ville gøre noget, uden han sagde at nu var det nu, og uden at vi var helt klar! - Han holdt sit løfte. Og det gjorde ikke engang nær så ondt som jeg havde forestillet mig og hørt. Han fortalte mig at jeg havde meget blød brusk (Så jeg var heldig!) ... UDOVER DÉT så lige inden han skulle til at pierce Frede som var den første modige mand på banen, så KOMPIMENTEREDE Marc sørme min T-shirt !!!!!!! Joooh, jeg havde da godt set at han havde kigget nøje på den og studeret den kort, men ligefrem at SIGE DET HØJT! Årrh, MY GOD, det var som om hvis dit store idol sagde at du havde et blad i håret... Jeg mener... Jeg ser SÅ MEGET op til "dem" så jeg var bare heeelt på røven pga. det! Han spurgte hvor den var fra og det var da kun ENDNU sejere da jeg sagde jeg havde den fra Sankt Pauli i Berlin. TAK SKÆBNE, det var et godt tøj-valg den underskønne dag! :'D
Nå, men Frede & jeg gik hjem og så tøsefilm og lavede photoshoot i stedet for den planlagte Batman-maraton og om morgen fælles-rensede vi vores smukke badass piercinger og vi gik i to døgn og talte stort set ikke om andet end hvor BADASS vi er med vores piercinger og hvor BADASS de er og hvor BADASS det var af os bare sådan at gå ind og hvor BADASS det var overhovedet at få det gjort.. Og mega BADASS at få den lavet dér hvor vi fik den lavet og ISÆR af sådan en SØD-SEJ-BADASS-piercer! Rent ud sagt: Vi følte os og var MEGA-MONSTER-MOTHER-FUCKIN' BADASS!!!
Og vi fik selvfølgelig ringet rundt og fortalt vores forældre/venner det, for vi kunne ikke holde kæft over hvor GLADE og STOLTE vi var og hvor badass-seje vi følte os. vi var ret enige om at vi havde lyst til at stoppe hver en person, mand som kvinde på strøget og vise dem vores øre! (Også selvom jeg var paranoia over om folk ville støde ind i mit øre... Avvv!)
JEG GJORDE DET! - Jeg trodsede min mega skræk for ar...!! :'D !! And I want MORE!
Lé piercing:
↖
Min smukke (længe ventede) badass baby! :* ❤
- Teambuilding:
Godt sammenhold, PISSEKOLDT, min hjernerystelse blussede lidt op, vågnede op og kunne ikke trække vejret fordi min næse indeholdt FOR MEGET klamt snot, som jeg blev nødt til at pudse ud i mine våde joggingbukser fordi det var PISSEMØRKT og havde intet papir aka: forkølelse (lige op til vores første fest på fredag! Fedt! -.-' + - hjernerystelse..) og dejavu-minder fordi det var samme sted min gamle skole tog på telt-tur ("Stjerne-tur") for knap og nap et halvt år siden og fik genset den sten jeg malede på og lavede selvfølgelig nogle "kunstværker" til! ;) Vi kom så hjem til Slottet fra teambuilding ved at gå ud af bussen som havde indeholdt højtskrålende, stemme-smadret, skrålsang... nej endnu bedre: SKRÅLSANG! med vores kenningsmelodi: "VI HAR ET SLOOOOT!" og ind i spisesalen til det BEDSTE og LÆKRESTE VARME MAD vi har fået !!! MUUUMS! Brun sovs og kartofler! Yiiihaa!❤ :D
- Afslutning:
Og nu troede man at man var færdig med 'måneden der gik'.. men næææh til the nej.. for jeg har jo glemt noget ! (som sædvanlig..)
Jeg fik fandeme (undskyld sproget!!!) brev fra Frej som svar på mit lige da vi skulle til og afsted på teamvuilding! Og det var da godt nok det mest FORVIRRENDE brev jeg NOGENSINDE har haft i hænderne og læst! Sheise... Og så har han sørme sendt mig et af hans plektre.. Why..? Hm.
Skal jeg svarer når han skriver i brevet at han har fået en sød kæreste (som jeg nok har set på FB) og så afslutter med kærlig hilsen DIN Frej !?
WTF.. - tænker jeg bare!? O.o Det giver jo ingen mening! Hvad tænker drengen? Skal jeg bare lade det flyve henover hovedet og glemme ham eller skal jeg være "penneven" og lade ham lege med mine følelser? - Jeg har bare virkelig lyst til at konfronterer ham med det og spørge: Hvad mener du med "din" du kære Frej-basse..?
Nå, men anyway(s)!:
JEG ELSKER TSE !!!!
❤
Ingen kommentarer:
Send en kommentar