To be: "Slynget rundt".

Jeg ved ikke om I kender det, det gør I sikkert, men de dér øjeblikke hvor man bare føler at al og alle er for langt bag jer til at kunne nå at tage fat i jer og tvinge jer tilbage til den sædvanlige etik og samme gamle hvad man bør og ikke burde gøre! Jeg hat haft få af disse øjeblikke i mit liv og jeg savner nogle flere, mange flere. For jeg tror at det er dé øjeblikke som forvandler mennesker til noget magisk, fuldendt og fuldkomment. Sådan en blød lykkerus som jeg får i disse sjældne øjeblikke, sekunder, har jeg aldrig fundet noget som helst andet sted! - Jo, så skulle det være på scenen. De minder om hinanden de to 'stemninger' men alligevel ikke helt. For på scenen forventer folk noget af dig; de forventer at blive underholdt og instruktøreren og medspillerne forventer godt skuespil, men I disse øjeblikke som jeg er i gang med at beskrive; det er dem der gør livet værd at leve!

... Mig på TSE der spiser sammen med de dejlige F'er!

Ps. Der er ingen sammenhæng mellem hvad jeg førhen skrev og dette billede... Ville bare vise jer billedet, fordi det er kült! YOLO. Haha!

Nå.. Men hvad ville frembringe de her 'moments' i mit liv lige pt.? 

Ville det være at skippe gymnasiet og tage HF som 22-årig?

Ville det være at tage på gymnasium og prøve at holde i?

Eller ville det være at tage et sabbatår og arbejde? (Nej, det ville ikke være mig...)

Ville det måske være at søge ind på noget som AFUK (Akademiet for utæmmet kreativitet)?

Eller ville det være at begynde på et projekt som vil give pote? - Et socialt projekt.

Jeg har så mange meninger inde i mit lille hoved' og de vil bare uuuud nu! og egentlig er jeg ikke rigtig enig med mig selv... Jeg kan tit se to sider af en sag, hvilket gør mig (som jeg altid er) ubeslutsom og usikker. 

Jeg tror ikke på mig selv længere - selvom at jeg faktisk ved at jeg jo inderst inde gør. Eller.. nej?

Kunne det ikke bare være fedt at ose af selvtillid? - Jo, det kunne det. Virkelig.

Kunne det ikke bare være mega fedt ikke at være så skide følsom? - JO, DET KUNNE!!!

Kunne det ikke bare være gigantisk fedt hvis man ikke var så overannalyserende? - Jo... Virkelig!

Samfundet, regeringen, alle der ikke står os nær - ja, måske endda dem der rent faktisk gør (heldigvis ikke i mit tilfælde), SLYNGER OS RUNDT og pumper stress ind i vores unge kroppe. STOOOP!!!