Faldt.

Man var jo engang så god.

Man fik ros til skyerne, og bebrejdede sig selv for den enkelte lillebitte stavefejl.

Det var ganske skønt.

Man følte at man var talentfuld og noget værd.

Ens mor smilede stolt.

Ens far smilede stolt. 

Jeg smilede stolt.

Så skete der meget i mit liv.

Jeg flyttede skole, fik syge forældre og OCD'en blev markant værre.

Jeg var engang så dygtig.

Indtil mit hoved blev fyldt op af pis og lort.

Jeg orkede intet.

Gad intet.

Karaktererne faldt.

Jeg faldt samtidig.

Og nu gør det ondt.