Awesomeness in the humannature and then stop laughing.

Jeg så en dude i dag i toget på vej hjem fra en, tjah.. en okay eftermiddag med vennevennen..! (:
Han var mega sej, ham duden! Afrikaner med lange, mega fede, tynde dreads som hang ned af skuldrende. Flotte dybe mørke øjne og bred næse. En hvid rundt stretch i højre øre og bare mega cool! og lige lidt nogle år ældre end mig... Hahah!

Kender i det hvor man ser en mega awesome person på gaden, i toget, bussen, andre random steder og bare tænker... Ja, det slår bare ned i én at: VI VILLE JO VÆRE DE FEDESTE BEDSTE VENNER!?
Det kender jeg, for der sker ret tit for mig. Og jeg takker mig selv for at være så åben og begynde at tale med søde folk til fester eller på udflugt i livets åbne verden. Og at jeg følger op på det og gør noget ved det. - Holder kontakten! Men så er der dem her som bare er vidt fremmede og meget ældre end én selv. Æv! Men han virkede bare så sjov og underholdende. Han sad og fortalte om en oplevelse som han havde været ude for til en fest. - Ganske underholdende! :D Hæhæ.
Ja, jeg har lige indrømmet at jeg sad og lyttede med..!? O.o
Hmm... Sssshhhh! (;
Han kunne bare havde lavet være med at tale så højt og virke så awesome! ;b

Nå... Men after all, så er jeg møg-hamrende-træt af at folk HELE TIDEN, KONSTANT, skal grine AF mig!!! Hvad er det jeg gør, laver og siger som er så skide-hamrende sjovt!? O_O Argh, det er så nedværdende. Jeg går faktisk hen og bliver lidt ked af det... Lidt mut i det. Det er sjovt at de griner, især af mine jokes! Men når jeg nu bare er mig og faktisk sidder og snakker alvorligt... så skraldgriner de! I don't get it!? Nogle gange kunne det bare være meget rart at blive taget bare en smule seriøst. Hmm.

 "I'm not funny. What I am is brave!"

- Lucille Ball 

                                       Med et dalende selvværd indenvendig...    Griner jeg med!