Oh, well...

Om ikke så forfærdelig lang tid skal jeg se Kristoffer. <3 Vi sås sidst i Ungeren, ganske kort, men vi sad dog og snakkede. Hvilket minder mig om at han skylder mig en Sommersby, da han åbenbrt, uden jeg så det, bældede min! O.o - Og de er sku dyre! Og han mangler ikke ligefrem så lidt endda!

Men altså, Oh my, den dreng bliver da kun lækrere og lækrere for hvert år der går! Han er min barndomskæreste fra dengang vi var 11 og 12 år. Haha. Og vi har været knyttet til hinanden lige siden.. Ikke tæt, men stadig knyttet. Og det er sku svært ikke at flirte, når han har sådan et gudbenåetudseende og sådan en charmerende personlighed! Som man siger: Gammel kærlighed ruster aldrig. Haha! :D Ej, men vi er slet, slet, slet ikke sådan. Bliver det heller aldrig! Men han er en sød ven. Pigernes ven. Men jeg ved at jeg er noget specielt for ham... Håber jeg da!? .. Jeg mener, man er da lidt på en anden måde knyttet sammen, fordi man har været så tætte som "små". Hmmm.... Men!
I Ungeren dér, der afbrød han min forklaring til min veninde om hvem han var og vores fortid som barndomskærester med dette: "Ja, Sarah og jeg.. vi elsker hinanden!"
Haha, han var ALT for sød! :'D Huhu... Og bare lidt beruset! <3 ;b

Nå, men jeg ved ikke hvad vi skal lave. Vidst bare hyggesnakke. Han får fri om et kvarter, hvorend det så er han for fri. Hvor ligger hans skole? - I København i hvert fald. Men anyway, han vil ringe når han slipper.

Oh well... jeg må holde meget af ham eftersom jeg skriver så meget om ham. Det vælter ud af mig! Det er egentlig sjovt... men de tætteste venner jeg har og dem jeg ligesom har et ganske specielt forhold til, endda haft i længere tid; de er hankøn! Simpelthen. Min mor har fortalt mig at hun også havde flest mandlige venner som ung. Tjah, de er vel bare lidt mere simple, end os tøser. So sorry. - Men... nogle gange er det bare lidt dejligt at snakke om alt andet end en åndssvag idiot til en fyr der har sagt en sårende bemærkning til én eller ulykkelig forelskelse og længsel. Ikke fordi at vi tøser ikke kan snakke om en MASSE andet... Men fyre har bare en eller anden afslappende, lidt-ligeglad-med-hvad-vi-foretager-os-attitude, som (de fleste) piger bare ikke rigtig besidder i hinandens selskab. Men jeg ELSKER mine veninder! De forstår mine sårbarheder og de er der for mig, som jeg er der for dem! Desuden kan man jo aldrig snakke nok om lækre fyre og flirterier.... Og nu modsiger jeg mig selv, eller mere erkender at... tjah, jeg er vel en pige. <3

LOVE.