Sådan er jeg bare!

Af alle mennesker i verden, skulle det åbenbart være mig, der blev født med evnen til at elske mere end det sædvanlige. Til at ville opgive næsten alle og alt for kun én bestemt person. Af alle mennesker i verden, skulle det lige været mig, der fandt ud af at jeg var det eneste menneske, der var blevet lavet sådan dér, så derfor var der ingen partner til at følge mig igennem livet!
Selvfølgelig skulle nogle bejlere komme forbi og gøre kur, men de ville snart droppe det hele igen, når de bare så noget nyt for sig henne ved hjørnet. Ikke nødvendigvis en pige, en kvinde, en ny ungmø, men bare noget andet. Noget nyt og noget spændende. Noget helt, helt andet, end hende med den særlige evne. Denne evne var sjælden, dyrebar og tidsspild. Punktum.
End of a danish story.

... about you.

Nogle gange, så sker ting bare for at man kan lære at forstå kommende ting i livet, som ikke nødvendigvis handler om det der netop lige er sket. Livet handler om at leve, lære og så tro at man ved, men alligevel aldrig helt finder et svar. Ja, jeg kan jo godt sidde her nu og virke gammelklog, men jeg vil gerne indrømme at jeg allerede har lært en del af mine bare unge 16 år!

Jeg gider ikke sidde og remse dem op nu. Jeg er sulten.... Men det er nu ikke derfor at jeg ikke vil det. Det bare... jeg synes min blog er ved at blive for kliché-mig-agtig. ('Agtig'-ordet er en genial opfindelse!) Men kliché på den måde at den kun handler om hvor fucking heartbroked jeg er all the fucking time og hvor højt og helligt og motherfucking big jeg lover mig selv ikke at være total desperat i den unge kærlighed eller skulle man omtale den fra min side som den ikke-eksisterende kærlighed..? Well.. oh fuck, der står meget på denne blog om fyre og forvirring og naivitet omkring noget følelsesladet-flirteri. Og jeg kan jo ikke stoppe det, for sådan er jeg bare. Sådan er jeg sku skabt. Ja, jeg indrømmer gerne, eller.. om nødvendigt, at jeg ikke skal bruge ret lang tid før jeg begynder at holde meget af folk. Hvorfor?  - Fordi jeg åbenbart er et enormt kærligt menneske. Well... Sådan er jeg skabt. Og det gør selvfølgelig at jeg kommer til at brænde nallerne ved at holde af de forkerte mennesker, men også finde de virkelig gode venner o.sv. som vil holde tæt og være tæt resten af livet! Så.. det er både en gave og en ulempe! Og jeg vælger at se det allermest som en dejlig gave, for jeg ved, at der er rigtig mange personer omkring mig, fra nær og fjern (og så er de jo ikke 'omkring mig' åndsbolle -.-') som holder af mig netop på grund af den evne jeg har, til at være glad for og holde af folk, så hurtigt, meget og længe, hvis de ikke pisser på mig.
Sååå... Hvis folk har mistet interessen, eller ikke går så meget op i det at være sammen med mig mere eller lære mig at kende... så:

 Fuck it, man...

Men stadig...

Are you... true?